Leverandørportræt: Petersen Tegl — teglværket, der aldrig lagde hånden fra sig

Teglværket ved Nybøl Nor. To skorstene, en maskinhal, en håndsortering — og noret, der engang var vejen ud til Flensborg Fjord.

Foto: Petersen Tegl · luftfoto: Erhorn Hummerston

Når vi siger materialer, vi kender, og producenter, vi kan ringe til, mener vi noget konkret. Denne serie handler om de producenter, vi faktisk bygger med — én ad gangen. Efter træet kommer teglen.

Og her skal vi tale om noget, de fleste renoveringsfirmaer helst undgår: hvad man gør, når en mursten i et hundrede år gammelt hus skal udskiftes, og den nye sten skal se ud, som om den altid har siddet der.

Hvem er Petersen Tegl?

Petersen Tegl A/S er et dansk, familieejet teglværk ved Nybøl Nor i Broager i Sønderjylland. Historien begynder 17. maj 1791, hvor Christian VII gav husmand Peter Andresen tilladelse til at drive teglværk på stedet. Han blev den første teglbrænder i familien.

Stedet er ikke tilfældigt. Kysten omkring Nybøl Nor har rige forekomster af istidsler, og noret havde sejlbar forbindelse til Flensborg Fjord. I 1700-tallet lå her omkring 50 teglværker side om side — Nordeuropas største koncentration. I dag er der seks tilbage.

Men det interessante ved Petersen er ikke, at værket er gammelt. Det er, hvad de lod være med at gøre.

Da industrialiseringen nåede teglbranchen, gik den vestlige verden over til maskinfremstillede sten. Resultatet kunne man se på murene: ensartede, glatte, ganske få farver. Teglværket beskriver det selv sådan i sin bog Custom Bricks — og tilføjer tørt, at de var et af de få værker, der vendte tilbage til udgangspunktet.

I begyndelsen af 1980’erne byggede de konsekvensen af den beslutning: deres egne maskiner, konstrueret til at efterligne håndarbejdet i stedet for at erstatte det. Maskinerne giver de vandstrøgne sten deres jævnt ujævne udtryk og fire lige præsentable sider, og de står stadig for en betydelig del af produktionen. Mere end halvdelen af sortimentet er 100 % håndlavet.

Dertil kommer en detalje, der forklarer, hvorfor deres mure ikke ligner andres: Petersen er et af de få teglværker i verden, der stadig brænder med kul. Kullet er grunden til farvespillet — de lyse og mørke nuancer, der gør en flade levende i stedet for flad.

Det lyder som nostalgi. Det er det ikke. Det er forudsætningen for resten af denne artikel. Fordi Petersen aldrig lagde hånden fra sig, har de stadig evnen til at brænde én enkelt sten i en form, ingen har bedt om før. De øvrige værker mistede den evne, da de skilte sig af med håndværket — ikke fordi nogen besluttede det, men fordi den slags kunnen forsvinder, når den ikke bliver brugt.

Værket har i dag omkring 150 ansatte og drives af Christian A. Petersen og hans døtre, syvende og ottende generation i lige linje. Han overtog i 1969, 28 år gammel, da hans far døde.

Landemærket: Tivolis hovedindgang

Tivoli-portalen på Vesterbrogade — en bue flankeret af to mindre porte og to pavilloner — blev opført i 1890 af arkitekterne Richard Bergmann og Emil Blichfeldt. Hver eneste facade og flade på den er beklædt med rigt ornamenteret terrakotta.

Buen med lyren og det glaserede tag. Millioner går under den hvert år. Foto: Petersen Tegl / Anders Sune Berg.

Efter næsten hundrede år var dele af beklædningen begyndt at smuldre. Op til portalens hundredårsdag i 1990 besluttede Tivoli at restaurere den og henvendte sig til Petersen Tegl — et teglværk, der ikke producerede formsten på det tidspunkt.

Hvad der så skete, fortæller det meste om virksomheden. Med teglværkets egne ord: Christian A. Petersen sagde ja til opgaven med det samme — og fandt bagefter ud af, hvordan den skulle løses.

Han og folkene i Broager genoplivede de metoder, teglværket brugte, da det blev grundlagt i 1791. Med gipsforme genskabte de de fine, ornamenterede stykker i hånden og leverede omkring 2.000 terrakotta-elementer klar til jubilæet.

Den ene opgave skabte hele afdelingen for formsten. Læg mærke til rækkefølgen: evnen kom ikke først. Opgaven kom først, og evnen blev hentet frem fra 1791, fordi den stadig lå der.

To af de genskabte elementer fra indgangen fra 1890 — formet i hånden i gipsforme.

Foto: Petersen Tegl / Anders Sune Berg

Det andet landemærke: kunsten at ramme fejlen

Sankt Pauls Kirke ved Nyboder stod færdig i 1877. Dens spir er beklædt med tegl hele vejen op, og efter mange års fugtproblemer var de øverste rækker på det da 140 år gamle spir modne til udskiftning.

Spiret på Sankt Pauls Kirke. Teglbeklædningen er lagt i buede sten, række for række, hele vejen op i keglen. Foto: Petersen Tegl / Anders Sune Berg.

Til restaureringen i 2017 håndlavede Petersen 6.300 buede sten. 4.900 blev leveret ubehandlede. De sidste 1.400 skulle matche den originale glasur, der stadig dækker to tredjedele af spiret.

Og her bliver opgaven interessant, for den originale glasur er ikke én grøn farve. Den skifter mellem grønt og brunt — fordi man arbejdede upræcist i 1870’erne. Stenene blev dyppet i en kobberoxidblanding, der ikke blev rørt undervejs, så partiklerne sank til bunds. Doseringen af pigment var ujævn. Efter brændingen sad nogle sten med en næsten gennemsigtig glasur, hvor den røde sten skinnede igennem og gav et brunligt skær.

En moderne glasur kan laves i alle de grønne nuancer, man kunne ønske sig. Den ville stadig være forkert. Så Petersen kopierede metoden i stedet for farven: forskellige koncentrationer af kobberoxid, og stenene stablet forskelligt i ovnen fra gang til gang, så variationen opstod af sig selv — ligesom den gjorde første gang.

Murværket tæt på: konsolgesims, rundbuede blændinger og formsten i flere profiler. Foto: Petersen Tegl / Anders Sune Berg.

Det er hele filosofien i én beslutning. Den tekniske opgave var ikke at lave en bedre glasur. Den var at finde ud af, hvad der gjorde den gamle rigtig — og så begå den samme fejl igen, med vilje.

Det er også præcis den slags vurdering, en renovering står og falder med. En hårdere mørtel, en renere glasur, en mere præcis sten: hver især ligner det en opgradering. Tilsammen er det sådan, et hus kommer til at se forkert ud uden at nogen kan pege på hvorfor.

Samme afdeling har arbejdet på Christian IV’s Bryghus, arkadebygningen på Nordre Toldbod, Grundtvigs Kirke, Ordrup Kirke og den fredede Skovshoved Tankstation. Siden 1990 har den leveret specialfremstillede klinker i dansk blåler til Rundetårn, hvor vibrationer fra el-vogne i Trinitatis Kirke har fået mørtlen til at revne — og klinkerne lægges i samme type hydrauliske mørtel som i 1600-tallet, fordi den lader belægningen bevæge sig med bygningen.

Og så en helt almindelig hjørneejendom

Tivoli og Rundetårn er imponerende. De ligger også langt fra de bygninger, vi normalt arbejder på. Derfor er den tredje sag den vigtigste i denne artikel.

Jagtvej 2 / Ågade 110. Fem etager, gul sten, hjørnegrund — bygningstypen, halvdelen af Nørrebro består af. Foto: Petersen Tegl / Anders Sune Berg.

På hjørnet af Jagtvej og Ågade står en femetages gul ejendom fra slutningen af 1800-tallet, tegnet af O. Nærum. Den er en anelse mere forfinet end naboerne: glaserede terrakottabånd over stueetagen og første sal, porte og vinduer indfattet i glaseret gul og brun terrakotta, ornamenteret gesims under tagskægget.

Efter godt 130 år var den i dårlig stand. I 2012 satte andelsboligforeningen A/B Åhjørnet en restaurering i gang sammen med arkitekt Michael K. Andersen og ingeniørfirmaet A/S Ishøy & Madsen. Petersen leverede 3.000 sten i 36 forskellige formater, størstedelen glaserede.

Fremgangsmåden er værd at kende, for det er præcis den, vi selv følger. Først en systematisk gennemfotografering af facaden. Så en kopi af hver eneste stentype sendt til Broager, før produktionen overhovedet gik i gang. Alle sten blev skåret i hånden med kniv, og fem af typerne var så komplicerede, at formen måtte støbes i gips og efterlignes i hånden. Glasuren skulle rammes i fem farver: én grøn, én hvid, én halvgennemsigtig grønlig og to nuancer brun.

Indfatningen tæt på. Grøn rebliste, okkerfarvede løbere, mørkebrune kopper — fem glasurfarver, der skulle ramme noget, der blev brændt i 1889. Foto: Petersen Tegl / Anders Sune Berg.

Erich Mick, der leder formstensafdelingen, siger om netop det, at det ikke er nogen ringe opgave at kopiere farven på en eksisterende glasur: selv de mest erfarne teglbrændere må eksperimentere længe, før de rammer den.

Resultatet er, at det stort set ikke kan ses, hvilke sten der er nye, og hvilke der er de originale fra 1889.

Det her er ikke et museum. Det er en ejendom med en bestyrelse, et budget og en generalforsamling — og det er den slags sag, vi oftest bliver ringet op om.

Derfor er restaureringssten en disciplin for sig

Det kræver en særlig ekspertise at skabe sten, som i farve og struktur kan matche bygninger, der ofte er flere hundrede år gamle. Det er ikke et spørgsmål om at slå op i et katalog.

Gammelt murværk er ujævnt af natur. Lerets sammensætning skiftede fra grav til grav, brændingen skete i ringovne med varierende temperatur, og hundrede års vejr har givet overfladen en patina, som ingen ny sten har fra fabrikken. Skal en sten sættes ind i sådan et murværk, skal den ramme:

• Formatet — gamle danske stenformater følger ikke nutidens standardmål, og fugetykkelsen afhænger af dem
• Farven — ikke én farve, men det spil af nuancer, den originale brænding gav
• Strukturen — hvordan overfladen blev formet, dengang stenene blev strøget i hånden
• Profilen — gesimser, sålbænke, buestik og ornamenter har profiler, der skal genskabes i tre dimensioner

Petersen laver netop det: håndstrøgne sten i unikke formater, udviklet til det konkrete projekt. Og de gør det ved at brænde prøver, sammenligne med det eksisterende murværk og justere, indtil det passer.

Sten efter mål — det, vi i virkeligheden køber

Det er her, vi kommer til grunden til, at Petersen står i vores katalog. Ikke historien, ikke landemærkerne. Det her:

Som byggeklods har murstenen en nærmest unik kvalitet. Den kan fremstilles i præcis den facon, man har brug for.

Sætningen står i Custom Bricks, teglværkets egen bog fra 2022 med 47 projekter, der bruger specialsten i formater, farver eller glasurer. Skrevet af Ida Præstegaard, 225 sider, ISBN 978-87-971240-1-7. Den kan læses frit online — link nederst i artiklen.

Og så kommer den sætning, der forklarer, hvorfor netop dette teglværk kan levere det, når andre ikke kan: fordi en stor del af Petersens standardproduktion allerede laves i hånden, findes maskineriet og håndværket til specialsten i forvejen. Som de selv formulerer det: produktionsapparatet er der.

Et specialønske er altså ikke en undtagelse, der skal presses igennem en fabrik bygget til noget andet. Det er den samme proces, brugt på et andet mål. Det er derfor prisen på en formsten er til at tale om — og det er derfor svaret sjældent er nej.

Tyve sten fra formstensafdelingen. Hver eneste af dem findes, fordi nogen havde brug for præcis den form.

Foto: Petersen Tegl

Bogen deler brugen af specialsten i tre — og alle tre er relevante i en renovering:

1. Ornamenterede og komplicerede detaljer. Det klassiske restaureringsarbejde: gesimser, buestik, ornamenter, hvor originalen mangler.
2. Harmonisk murværk. Vinklede sten, der lader murværket dreje rundt om et hjørne, uden at forbandtet knækker. Det er den slags detalje, ingen lægger mærke til, når den er rigtig — og alle kan mærke, når den er forkert.
3. Forbandtet, der går op. Sten i forskellige længder, så mønsteret i murfladen faktisk går op i stedet for at ende i en skæv tilpasning ved vinduet.

Punkt 2 og 3 er hele forskellen mellem murværk, der ser bygget ud, og murværk, der ser tegnet ud. Det er også præcis dér, en renovering typisk afslører sig selv: den nye del passer ikke rigtig til den gamle, og man kan ikke sætte fingeren på hvorfor.

Og for arkitekten er pointen større endnu: når materialet kan tilpasses, behøver designet ikke gå på kompromis. Man tegner løsningen, der er rigtig for huset, og får sten, der passer til den — i stedet for at tegne efter, hvad der tilfældigvis findes på lager.

Arkivet i Broager: formsten fra tidligere opgaver, gemt som et levende bibliotek. Hver eneste af dem var engang et problem, nogen skulle løse. Foto: Petersen Tegl / Anders Sune Berg.

Glasering er et beslægtet ekspertiseområde, bygget på mange års eksperimenter med farver og brændingstemperaturer — som spiret på Sankt Pauls viser. De glaserede sten leveres både til moderne byggeri og til historiske huse.

Den moderne side: Kolumba™

Petersen er ikke kun bagudskuende. I 2000 udviklede teglværket sammen med den schweiziske arkitekt Peter Zumthor en helt ny sten til Kolumba Kunstmuseum i Köln: lang, tynd og håndlavet, i formatet 528 × 108 × 37 mm. Museet stod færdigt i 2007.

Stenen fik navn efter museet. Kolumba™ er i dag brugt i byggerier i over 30 lande og er blevet kaldt verdens dyreste mursten — et af de sjældne eksempler på, at et materiale, udviklet til ét hus, er blevet et arkitektonisk sprog i sig selv.

Bemærk, at det er den samme afdeling og den samme kunnen som ved Tivoli. Evnen til at genskabe et ornament fra 1890 og evnen til at opfinde en sten, ingen har set før, er ikke to forskellige ting. Det er den samme: de forstår ler, form og ild.

Hvad vi bruger dem til

Vi arbejder i totalentreprise i København — og København er bygget af tegl. Derfor bruger vi Petersen til:

• Reparation af eksisterende murværk ved facadeindgreb, nye vinduesåbninger og udskiftning af frostskadede sten — typisk som del af en husrenovering
• Formsten til gesimser, sålbænke, buestik og ornamenter, hvor originalen mangler eller er ødelagt
• Tilbygninger til ældre huse, hvor det nye murværk skal tale samme sprog som det gamle — ikke efterligne det, men høre til
• Synligt murværk indendørs og ildsteder, hvor stenens karakter er selve arkitekturen
• Kolumba™ og Cover™, når projektet skal have et moderne, markant udtryk

I en ejerlejlighed i en fredet ejendom er det ofte netop denne detalje, der afgør, om kommunen og foreningen siger ja. Vi vil hellere bruge tid på at skaffe den rigtige sten end på at forklare, hvorfor den forkerte sidder der.

Sådan arbejder vi med dem

Petersen inviterer eksplicit arkitekter, bygherrer og samarbejdspartnere til at besøge afdelingen for formsten og drøfte opgaven på stedet. Det er præcis den slags adgang, vi vælger leverandører efter. Afdelingen ledes af Erich Mick — en person, ikke en postkasse.

I praksis betyder det, at vi ved en restaureringsopgave:

1. Dokumenterer det eksisterende — fotos, mål på sten og fuger, prøvesten hvor det er muligt
2. Sender materialet til Petersens formstensafdeling og drøfter løsningen direkte med dem, der brænder stenene
3. Godkender prøver, før noget produceres i antal — og du ser dem, inden vi bestiller
4. Bygger og dokumenterer med deres anvisninger og deklarationer i din sag

Til det tekniske ligger deres dokumentation offentligt fremme: ydeevnedeklarationer for alle stentyper og formater, europæisk teknisk vurdering (ETA) for Cover™-systemet, prøvningscertifikater for tegloverliggere, vejledning i afsyring af murværk samt værdier for minutsugning efter EN 772-11 — den slags tal, en murer skal kende for at vælge den rigtige mørtel og undgå misfarvet murværk.

Læs videre hos Petersen selv

Vi henviser hellere til kilden end til os selv. Alt herunder er teglværkets eget materiale, frit tilgængeligt:

• Custom Bricks — bogen, denne artikel bygger på. 47 projekter med specialsten i formater, farver og glasurer. Hele bogen kan læses gratis online her — 225 sider, og den er værd at bruge en aften på, hvis du står med et hus, der skal restaureres.
• Referencer — projektarkivet. Her kan du se, hvordan en bestemt sten faktisk ser ud i en færdig bygning, i stedet for på et prøvekort.
• Formsten — afdelingen, det meste af denne artikel handler om.
• Downloads — ydeevnedeklarationer, ETA for Cover™, prøvningscertifikater for tegloverliggere, vejledning i afsyring og minutsugningsværdier efter EN 772-11.
• Brick Study — deres konfigurator: kombinér sten, fuge og forbandt, og hent resultatet som billede.
• Siden 1791 — værkets egen historie, kort fortalt.

Skal vi bygge for dig, læser vi det hele alligevel. Men hvis du vil kunne stille de rigtige spørgsmål på det første møde, er Custom Bricks stedet at begynde.

Ofte stillede spørgsmål

Er håndlavede sten ikke meget dyrere? De koster mere pr. sten. Men i en renovering er antallet af specialsten typisk lille i forhold til projektets samlede pris — og alternativet, en synligt forkert sten i en facade, koster enten en ommurning eller en varig skønhedsfejl i et hus, du skal eje i mange år. Prisen låses under alle omstændigheder i dit bindende pakketilbud.

Kan I matche stenene i mit hus fra 1890? Ofte ja — det er netop den disciplin, formstensafdelingen er bygget op om. De har matchet en portal fra 1890, et kirkespir fra 1877 og en hjørneejendom på Nørrebro; en københavnsk etageejendom ligger godt inden for rækkevidde. Vi afklarer det i designfasen, før prisen låses, så du ved, hvad der er muligt, inden du siger ja.

Hvor lang tid tager en specialsten? Den skal tegnes, formes, brændes som prøve, godkendes og først derefter produceres i antal. Derfor hører den hjemme i designfasen og ikke i udførelsen. Vi rejser spørgsmålet så tidligt, at det aldrig bliver det, der holder byggepladsen stille.

Kan jeg vælge et andet teglværk? Ja. Vores katalog er udgangspunktet, ikke et krav — men vælger du fra kataloget, står vi inde for levering, montering og dokumentation som én samlet leverance.

---

Petersen Tegl er en leverandør, vi selv vælger at købe hos. Artiklen er ikke betalt eller gennemset af Petersen Tegl. Projektoplysninger og citater stammer fra teglværkets egen bog Custom Bricks (2022) og deres offentliggjorte materiale. Projektfotografi: Anders Sune Berg.